Apropos Mad

Vil du stole på en person, der ikke kan nyde en veltillavet cheeseburger?

Morgan Clendaniel blogger for GOOD om hans manglende tillid til vegetarer og veganere og argumenterer for, at deres korstog mod kødspisere ville opnå mere medvind, hvis budskabet “Spis ikke kød” blev modificeret til “Spis mindre kød”. Jeg tror, at han har ret. Danmark tilhører en af mest kødkonsumerende nationer. Vi spiser 146 kg. kød om året! Selvfølgelig vil vi ikke tage skade af at skrue ned for forbruget. Måske sågar indføre kødfrie dage derhjemme såvel som i offentlige kantiner og bespisninger. Men ligefrem at nægte kød på tallerknen er utopi. 

Bloggerens kauseren over cheeseburgerfornægtere får mig til at smile: “I’m just not sure we can relate on a person-to-person level.” Jeg smiler, fordi jeg godt kan følge ham. Jeg indrømmer, at jeg altid har fundet noget lorent ved folk, der nægter sig selv mad, der smager godt. Selvfølgelig respekterer jeg religiøse, etiske og allergiske tilgange til mad, for grundlæggende mener jeg, at folk må gøre, hvad end, der gør dem glade. Men det er måske i virkeligheden også det, der er kernen i min manglende forståelse for madfornægterne. Altså glæden, eller rettere den manglende glæde til mad.

For jeg bliver så træt, når mad forenkles til næringskomponenter og gøres til skrækhistorier. I går kunne jeg fx læse på twitter: “Det er ikke fedt, der gør dig fed, det er sukker….” Et link førte mig over til en tvivlsom sundhedside. Tvivlsom fordi påstande om sukker lød: “Alle de søde sager gør os syge. Vi bliver fede og sløve, mister humøret og koncentrationsevnen, får hjerte-kar-sygdomme, diabetes, åreforkalkning, knogleskørhed, migræne og mange andre skavanker” og “du skal ikke kun passe på det hvide sukker, men også de andre former for simple kulhydrater, som tilsættes maden, da disse skader din krop…”. Nå ja, og overskriften på siden var selvfølgelig: “Sukker - det skjulte gift”.

Fri mig for nonsens. Hvis vi skal tage fedmediskussionen, så bliver vi nødt til at tale om livsstil, og ja, så bliver det straks sværere at fordøje. Det kræver et helhedstjek og en langsigtede strategi og ikke hurtige løsninger i form af detox, tarmskyld, Kernesund, og hvad har vi.

Jeg ville ønske, at de nyreligiøse selvbestaltede sundhedseksperter opererede ud fra fornuft, følelse og nydelse snarere end ud fra deres pengepungs velbefindende. Frygt skal ikke kobles til mad, for i de rette mængder er det skam ikke så farligt eller giftigt at sætte tænderne i:

En nybagt fransk baguette med letsaltet smør (madforskrækkede læs: ond hvede med djævelsk animalsk fedt)

eller

En chokolademuffin (madforskrækkede læs: Sukkerbombe - ren hvid narkotikum, der før eller siden overtager din fornuft)

eller

Fortsæt selv listen og spis venligst med glæde og nydelse og ikke med frygt. Tak.

Billedet er fra burgerrestauranten Byron. Absolut et besøg værd, hvis du er i London.

Lærerindens skarpe blik i bogform

Tilberedningsmetodik var det fag, der skulle gøre SUHR’S studerende i stand til at forstå og praktisere basisprincipperne for madlavning. Forud for undervisningen forberedte vi en arbejdsplan med deadlines, for det nyttede jo ikke noget, at stå der med en færdigstegt rødspætte, hvis kartoflerne ikke var sat på kog og remoen endnu ikke rørt.

Vores underviser Lone Kjær førte os med sikker hånd igennem det hele. Det kunne være dejtyper, kødsprængninger eller grøntsagsgruppens univers. Hun sørgede for at vi inden for samme tema tilberedte forskellige retter. De krævede herefter en udførlig præsentation, som var det på restaurant, inden vi samledes omkring bordet for at prøvesmage og spise.

For Lone mente det seriøst, det med mad. Det gør hun stadig. Hun sværger til gode råvarer, smag og sundhed, og på missionen om at gøre det nemmere for alle, at spise godt i hverdagen, har hun udviklet utallige opskrifter bl.a. til magasiner og til en række kogebøger.

Den seneste kogebog ‘Sund på den fede måde’ er en udbygget opfølgning på Lones første kogebog ‘Slank på den fede måde’ fra 2003. Igen har fotografen Henrik Freek Christensen knipset smukke madbilleder stylet af Lone selv, og så har hun denne gang virkelig givet den gas på den grafiske linje, hvor der er skrald på farverne. Det er en lækker samling af opskrifter, der bringer os vidt omkring i verden både hvad angår ingredienser, retter og madtendenser generelt. Næringsberegningsryttere kan selvfølgelig orientere sig bagest i bogen. Og så er det den slags kogebog, hvor anvisningerne faktisk anviser og holder. I modsætning til de mange modekogebøger, der egentlig kun dur som inspirerende billedbøger.

Jeg er vild med Lones uhøjtidelige og simple tilgang til madlavning, og så indrømmer jeg, at det lidt er som at være tilbage i undervisningen på SUHR’S i 2002. Når jeg bruger bogen, tager jeg mig selv i at oppe mig for at tilfredsstille lærerens skarpe blik for kombinationen af sundhed og velsmag i et måltid. Tak for det Lone.

Lone arbejder i dag som madskribent og foodstylist og hun er netop begyndt at blogge.