Anbefaling: The Food Programme
Min professor Tim Lang er et generøst menneske. Hver uge forsyner han Food Policy netværket, en slutliste på omkring 500 mennesker fra hele verden, med links til ny forskning, nye rapporter, nye tiltag og ledige jobs inden for vores felt. Da jeg påbegyndte min master i Food Policy fik vi nye i netværket dog en særlig liste med links til, hvor man kan orientere sig og udvide sin horisont. Et link førte mig til BBC’s ugentlige radioprogram The Food Programme, og jeg har været fan lige siden.
Hver søndag tuner jeg ind på¨nettet og lytter betaget til værtinden Sheila Dillons stemme. Hun har en enestående undersøgende tilgang til madrelaterede emner og bringer lytterne vidt omkring. Hun flytter mig hver gang med sine perspektiver, så det var en stor oplevelse for mig at høre og se hende live til en konference om mad og sociologi i London for 14 dage siden. 20 år har den lille kvinde arbejdet journalistisk med kommunikation om mad og modtaget et hav af priser for det. Det udløser dyb respekt her fra.
The Food Programme varer en halv time og du kan lytte til det her.
Observationer og meninger om mad fra mark til måltid - af Marie Sainabou Jeng



