Observationer og meninger om mad fra mark til måltid - af Marie Sainabou Jeng
Mad og kunst på samme hylde?
Radio24syvs kulturmagasin AK 24syv inviterede her til aften direktør for Madkulturen, Judith Kyst, og mig i studiet til en snak om madkultur. Værterne Mikkel Munch-Fals og René Fredensborg stillede sig kritiske overfor det stigende fokus på mad, også i kulturfladerne. Det blev til en samtale om lyster, sveddryppende sure kokke, madspin, værtskab, madbevægelse, grød og meget andet.
Lyt til indslaget her. Judith Kyst og jeg går på lige efter Kim Larsen ca. 12 minutter inde i programmet.
Skal skolehaver sælge til Superbrugsen?
I december deltog jeg i den årlige konference på Centre for Food Policy på City University of London. Under temaet ’Where is UK’s Food Policy going?” havde professor Tim Lang samlet et prominent hold af talere, der præsenterede korte og oplagte vinkler på emner og problematikker. Det var en spændende og intens dag med svimlende input til reflektion, perspektivering og aktion i forhold til vores egen andedam Danmark.
Et af eksemplerne på initiativer, der udfordrer det traditionelle britiske fødevaresystem, fangede jeg i en sidebemærkning ved eftermiddagens paneldiskussion fra paneldeltager David Croft, Director of Food Technology for Waitrose, en britisk supermarkedkæde. Det viser sig at børn fra 19 folkeskoler, alle en del af projektet School Food Matters, tog imod tilbuddet om at sælge skoledyrkede grøntsager og samtidig slå et slag for skolehaver generelt. I Waitrose-butikker fordelt over Londonområdet troppede børnene op og solgte julihøsten.
Hvorvidt begivenheden står mest i Waitroses eller skolehavernes favør, vil jeg ikke pege på her, men det er uden tvivl god PR for en supermarkedkæde, der ønsker at kommunikere, at de tager et medansvar for lokalsamfund, skolebørn og fødevarer. Det klinger dog ikke så hult sammenholdt med de mange andre initiativer Waitrose løbende gennemfører i forhold til miljø, bæredygtighed og sundhed. Det forbliver ikke blot hensigter kommunikeret i en 40-punktsplan. Jeg håber, at 2012 bliver året hvor danske supermarkeder nytænker indkøbspolitikkerne, og mon ikke det er tilladt at kopiere fra Waitrose? Værs’go’ Coop. Aktion!
Belleville School i Battersea, London, var én af skolerne, der stillede op en julidag foran Waitrose. Se billederne her.
Sidste sommer besøgte jeg Københavns Skolehaver, måske Superbrugsen skulle kigge nærmere på et samarbejde. Her står daglig leder Camilla Friedrichsen.
Og godt nytår i øvrigt. Bloggen har i al for lang tid ligget i dvale. Foruden arbejdet i virksomheden har jeg brugt det meste den overskydende tid på etableringen afmad+medier og afviklingen af konferencen mad+medier 2011. Hvis ikke du kender til mad+medier har min kollega Rasmus begået en lille status, der giver dig et hurtigt indblik. Fortsættet for Apropos Mad og 2012 er fortsat at dele mine observationer og meninger om mad, men også at fortælle om nogle af de mange projekter, som jeg arbejder for og med både i min rådgivningsvirksomhed Marie Jeng - Mad, PR og Kommunikation og i netværket mad+medier.
Cum Granum Salis
Gør mindre salt overhovedet en forskel? Det kan være svært at blive klog på de modsatrettede sundhedsbudskaber, som medierne dagligt bombarderes os med. Forskningsresultater formidles typisk ukritisk i dagspresse og dameblade og efterlader læseren lige vidt i at forstå og efterleve anbefalinger. Senest var det saltet, det var galt med. Eller rettere ikke så galt som først antaget.
Forvirret? P1 Orientering gør dig på syv minutter lidt klogere på, om salt er så farligt. Læs og lyt her.
Tesco indfører QR-kode-shopping
Tesco, en af mest hurtigt voksende supermarkedkæder på globalt plan, har knækket koden til at sikre sig de hårdtarbejdende sydkoreaneres madpenge. For at spare kunderne tid og as og mas i supermarkedets myldretid gør Home Plus (Tesco på sydkoreansk) det muligt at handle varer på metrostationen vej hjem fra arbejdet. Således er metrostationerne forvandlet til virtuelle supermarkeder, hvor kæmpe plakater afbilleder supermakedets varer med tilhørende QR-koder. Mens de trætte sydkoreanere slår ventetiden ihjel kan dagens indkøb så klares ved hjælp af smartphones. QR-koderne på de ønskede varer scannes, hvorefter Home Plus pakker og leverer dagens indkøb direkte til døren kort efter hjemkomst. Effektivt og nemt og måske endnu et skridt nærmere fremmedgørelsen af mad?
Tak til @boetter for tweet.
Pølsesnak fra Roskilde
Forleden mødte jeg en gruppe piger i hjemmesyet pølsesuit. I protest mod burgeren havde de anlagt Camp Pølsefest med L-området, hvor de agiterer for pølsen. Hotdogpølse, pølse i svøb, Currywurst, pølsehorn, pølsesnack og pølser i alle afskygninger remsede pigerne op som favoritter. Den vegetariske pølse blev ikke nævnt, så jeg besluttede mig for at sylte min aversion mod køderstatningsprodukter og prøve vegetarhotdoggen hos DØP, den økologiske pølsemand.
Claus Christensen, ejer af DØP, fortalte, at han havde testet flere forskellige vegetariske pølser og fandt, at tofupølsen vandt på smagen, men i forhold til håndtering af produktet var hvedeproteinspølsen fra tyske Topas den bedste. Forventningsfuld smagte jeg den, men kunne konstatere, at det var en tør omgang. Den smagte af klid med brød til. Remoulade, sennep og ketchup fik den lige til at glide ned, men forsøget på at efterligne pølsens smag, stod langt fra distancen.
At Roskilde Festivalen kræver, at alle madboder skal have mindst én vegetarret på menukortet for at skære ned på kødforbruget til fordel for klimaet er prisværdigt. Men når det angår pølseboderne, giver det bare ikke mening med et vegetarisk pølsealternativ. Så hellere gå ombord i en veltillavet krasser.
På madsiden ‘Spis Roskilde!’ i Orange Press, skriver jeg i morgen om flere vegetariske retter, spist og vurderet af Rune Roepstorff Nissen, afdelingsleder ved Slagteriskolen i Roskilde og vicepræsident for Det Danske Gastronomiske Akademi. Læs Orange Press her.
Fotograf: Mathias Bojesen
Spis Roskilde!
Roskildes festivalavis Orange Press dedikerer en halv side kun til mad og med mig som madskribent. Det er første gang jeg gæster festivalen, og jeg kan ikke andet end juble over at få lov til at dække madscenen over de kommende fire dage med opfordringen ’Spis Roskilde!
Og hvilket udbud. I hvert fald at dømme efter festivalmadapp’en APPetizer, der guider én frem til madboderne. Med applikationen kan du bedømme madboderne med et til fem sæt spisebestik eller teste hvilken festivalmadtype, du er. Desværre kan du ikke dele dine madbilleder derinde, hvilket ‘tvinger’ mig til at bruge Foodspotting til mine madoplevelser på Roskilde.
I dag gik jeg min jomfrutur på campingpladsen og kastede mig over en ægte festivalevergreen, burgeren. Glæder mig til at smage på de lidt mere lokkende boder, når pladsen åbner i morgen.
Fotograf: Mathias Bojesen
Københavns Fødevarefællesskab i Nova Morgen
Radiokanalen Nova fm har på deres morgenflade i denne uge fokus på gastronomi. Jeg blev inviteret i studiet i går til et interview om mine grøntsager og arbejdet i Københavns Fødevarefællesskab. Forhåbentlig gav det nogle lyttere lyst til at handle grøntsager i et kooperativ.
Hør klippet her uden reklamer og musik eller find mere information om Københavns Fødevarefællesskab på www.kbhff.dk eller på facebooksiden.
Værterne Jens Kristian Steen Thonbo og Martin Veltz tog godt imod mig og KBHFF.
Sortmundet højtidsfisk og sort dørsalgsfisk
Hvert år har vi i Danmark en tradition for at kåre pinsefisken. Eller det vil sige, traditionen tilhører den del af fiskebranchen, der forener Danmarks Fiskehandlere. For tolvte gang fandt begivenheden sted kort før pinse, men denne gang med kulmulen som æresfisk. Branchens appetitvækker inden afsløringen af årets valg lød “Vi har at gøre med en rigtig rovfisk, der går på ned til 300 meters dybde om dagen. Om natten kommer den højere op i vandet, hvor den jager.” Få havde nok gættet på kulmulen, da den er forholdvis ukendt på de danske spiseborde.
Biskop emiritus Jan Lindhardt, der at dømme efter de forrige pinsefiskkåringer, er selvskrevet til jobbet, forestod kåringen ved Frederiksberg Have i Cafe Funders lille hyggelige have. Jakob Mielcke fra restaurantnaboen Mielcke & Hurtigkarl servede smagsprøver på vinderen.
Kulmulen har en kulsort mund, deraf navnet. Nedenfor præsenterer Jan Lindhardt kulmulen. 
Begivenheden Årets Pinsefisk blev oprindelig iværksat for at sætte skub i fiskesalget hos foreningens medlemmer. Ikke et ukendt kneb i fødevarebranchen, hvor vi vælter os i særlige dage for pandekagen, æblet, isen, kartoflen og ja fisken, der ud over pinsefejringen også hyldes til Fiskens Dag i september.
Om danskerne har stået i kø for at få kulmule med hjem til pinsen ved jeg ikke, men i følge den seneste udsendelse DR’s program Kontant er salget af sorte fisk et stigende fænomen. Og her er der selvfølgelig ikke tale om kulmulen, men om ulovligt dørsalg af fisk ofte uden SKATs indblandning. Udsendelsen handlede om fusk med fisk og værten Kåre Quist arbejdede ihærdigt for at få de anvarlige til at sprælle i nettet. Bl.a. ved at, med mafioso-lignende metoder, give en ‘fiskehandler’ igen. Quist placerede et halvfordærvet laksestykke på mandens dørmåtte i en sommerophedet opgang i Brønshøj!
Måske er det sådanne virkemidler, der fører Kontant til toppen af de mest sete tv-programmer. Men jeg ærgres egentlig lidt over, at forbrugerstoffet kun kan glide ned serveret med en stor portion underholdning og forargelse. Selvfølgelig er det er vigtigt at stille den unge herre og lignende typer, der hverken har styr på hygiejne, egenkontrol og moms, til ansvar. Men hvorfor ikke skrue lidt ned for underholdningen og også kigge på, hvorfor der reelt er et marked for at sælge billig fisk ved døren. Jo, danskerne er kendt for at elske gode tilbud, men kunne det også skyldes, at supermarkedets sørgelig udbud bare ikke indbyder til at lægge fisk i kurven og at man efter et besøg hos fiskehandleren kategoriserer måltidet under fest, alene ud fra en tung investering i råvarer? Kort sagt, kunne det skyldes, at folk hungrer efter frisk fisk til en overkommelig pris?
Fotos: Jørgen Høiland
Portion Distortion
I dag begynder københavnerfestivalen Distortion, en gedigen kvarterklubfest, der hver dag til og med søndag indtager en ny bydel og konverterer den til et sandt festorgie. Madører kan generelt godt lade sig forvirre over miljøets dagsorden med DJ-, kollektiv- og klubnavne som Popcorn, Meat Club, O’boy og Det Muntre Køkken. Derfor kommer her en kort oversigt over hvor i byen, der rent faktisk er tale om reel mad. I år er der nemlig flere events under Distortion med mad i centrum. Det er velvalgt, for alle ved jo, at festen som regel foregår i køkkenet.
Jeg håber på at få min portion Distortion her:
Currywurst - Ad Hoc Madklubben
Hvor og hvornår:
Gammeltorv/Vestergade, onsdag 1. juni, kl. 16-22
Blågårds Plads, torsdag 2. juni, kl. 16-22
Sønder Boulevard, fredag 3. juni, kl. 16-22
Hvad: DJs, VJs, Club Mate, tysk øl, Techno og Currywurst. Sidstnævnte leveret af Ad Hoc Madklubben direkte fra grillen med hausgemachte Scharfsauce und brot.
Københavnermiddagen
Hvor: Studiestræde
Hvornår: Onsdag 1. juni kl. 18.00-21.00
Hvad: Kæmpe fællesmiddag ved et 200 meter langt spisebord i Studiestræde. Mad leveres af Cofoco, Le Montmartre og Suhrs Madakademiet. Der er vil være tapas til en halvtredser og hjemmelavede hotdogs til omkring de 30 kr., og så må man også gerne selv medbringe sit måltid. Temaet er ballet og middagens værtinde er ballerina, Cecilie Lassen, fra Det Kongelige Teater. Københavnermiddagen foregår under forskellige temaer også torsdag og fredag andre steder i byen.
Distortion med beats i Din Baghave
Hvor: Tullinsgade 10
Hvornår: fredag 3. juni kl. 18.00-22.00
Hvad: Rabarberdrinks, aspargesøl, bær- og grøntsagssnacks, landlig stemning og musik i gaden. Tullinsgade, forstås. DJ Christoffer Zinkernagel sørger for musikken og Din Baghave stiller op med halmsofaer, snacks og drikkevarer til salg.
Rødder serverer chili con carne
Hvor: Istedgade
Hvornår: fredag 3. juni kl. 17.00-23.00
Hvad: Et gammel feltkøkken klart til madkrig på Istedgade under temaet: Vesterbro og som en del af førnævnte Københavnermiddag. Menuen står på chili con carne lavet af lækre lokale råvarer og hjemmebagt brød til en flad 40 kr.
Kolonihaven
Hvor: Valdemarsgade 75
Hvornår: fredag, 3.juni
Hvad: Den økologiske pølsevogn står klar ved grillen. Skovtursduge og kolonihavestemning på gaden med træstubbe, sømslagningskonkurrence og en flødebollemaskine. Live-musik m. bl.a. Jelly Duck og klovneshow med Whimsey.
Madiværksætteri; Yummi Design
Jeg jubler over alle de mange spændende projekter og virksomheder, der for tiden iværksættes inden for madbranchen. Med madbranchen mener jeg alle de brancher, der på en eller anden måde beskæftiger sig professionelt med mad. Den spirende undergrund af dygtige og passionerede madiværksættere, der knokler for at sætte en ny dagsorden som et modstykke til den traditionelle fødevareindustris ofte gammeldags måde at drive forretning på og forhåbentlig som svar på fødevareerhvervets brændende ønske om nytænkning inden for branchen.
Mange af de nye madiværksættere møder jeg i mit arbejde, og jeg hvor ville ønske, at jeg havde mulighed for at blogge om dem alle her. Der liggerså mange gode tanker og historier bag idéerne, som er værd at formidle.
En af virksomhederne er det knap et år gamle grafisk design-firma Yummi Design. Jeg faldt tilfældigt over Yummi Design Blog for et par uger siden, og jeg kontaktede bagkvinden Signe Funch Boye med en god håndfuld nysgerrige spørgsmål til hendes virksomhed.
Hvad står Yummi Design for?
“Yummi Design laver grafisk design for kvalitetsmadproducenter. Min opgave er at skærpe sanserne, fortælle produktets historie, give forbrugerne lyst til at smage.”
Hvilken type opgaver løser du og hvem er din kunder?
”Jeg laver visuelle identiteter, grafiske designopgaver i form af brochurer, magasiner mv. for fødevarevirksomheder, og jeg laver emballagedesign. Ydermere laver jeg design til specialvarebutikker, hvor jeg designer alt fra emballagen til toiletskiltet, og ind imellem også implementering af designet I selve butikkens indretning i samarbejde med indretningsarkitekten.”
Hvad kendetegner godt design, når det handler om indpakningen af mad?
”Et design som får produktet til at stikke ud på hylden, uden det mister indhold, smag eller historie. Design skal jo understøtte budskabet og smagen, skærpe sanser og helst også fortælle en historie. Meget svært når man har 2 sek. af en forbrugers opmærksomhed, men det er så udfordringen. Jeg tror helt bestemt, at den danske forbruger er ved at vænne sig til at f.eks. økologi ikke nødvendigvis er karton-genbrugs-brunt og grønne nuancer. Muligvis fordi det er ved at blive hipt at være økologisk bevidst. Det kræver også et langt mere nuanceret emballagedesign. Det er absolut på vej ind på de danske hylder.”
Kan du pege på nogle gode designeksempler?
“Jeg synes bestemt Skærtoft Mølle har gjort det fremragende med deres design.”
“Ydermere har Urtekram endelig fået et facelift, alverdens firmaer herudover fylder også ret godt med på hylderne. Jeg glæder mig til at basis-dagligvarer bliver lidt modigere som eksempelvis som emballagedesignet til kød fra Argentina, produceret af den argentinske grill restaurantkæde El Gaucho. Eller Schroeder Milk, fordi de netop udfordrer den daglige basisvare. De kan se at salget af deres mælk er øget markant efter deres redesign blev lanceret. Det samme gælder i øvrigt også for Skærtoft Mølle.”
Hvor og hvordan finder du inspiration til dit arbejde?
“Jeg finder inspiration alle vegne, gamle cigarkasser, nye magasiner, gamle bogomslag, emballager hos etniske købmænd, grøntsager på rækker eller i trækasser.” Hvilke blogs om design og mad kan du anbefale? “Der er rigtig mange ting, utrolig mange daglige inputs er fra blogs fra hele verden, her er et par stykker der ofte bliver besøgt. And your bird can sing, Design*Sponge, Nordljus og What Katie Ate.” Hvad bliver dit næste projekt?
“Lige nu arbejder jeg sammen med Nikolaos Strangas Conditori & Cakeaway. Det er alt fra at skabe den visuelle identitet til skilte og andet typografisk. Sigtet er, at hans kunder får en fornemmelse af ham, fra de står foran butikken, til de går ud med hans lækkerier i en æske.”
